Årskalender

FASTE RETREATS OG AKTIVITETER

Hovedparten af tiden er refugiet uden program, men spredt ud over året er der lagt en række faste retreats og aktiviteter for at understøtte et alsidigt og levende flow i huset.

Årskalender

Hovedparten af tiden er refugiet uden program – altså åbent for egne retreats, som medlemmerne selv planlægger og booker. Her træder du ind i dagsrytmen og resonansen sammen med andre, der har booket retreat i samme periode.

Årskalenderen rummer en række faste retreats og aktiviteter for at understøtte livet i huset.
Læs mere om henholdsvis vores retreat kalender og aktivitetskalender nedenfor.

Faste retreats

Her finder du en række planlagte retreats for en fast gruppe af medlemmer, der har tilmeldt sig netop dette retreat. Hvert retreat har en varighed på mellem 7-21 dage.

Aktiviteter

Her finder du en række aktiviteter, som alle venner i feltet omkring Conscious Heart kan deltage i. Her er kursusdage med Madhurima, besøgsdage, have- eller arbejdsdage. 

Dagsrytmen

Dagsrytmen er en nænsom anvisning, en støttende ramme, der har til formål at befordre den indre samling, der er nødvendig for at styrke kærligheden til det Inderste og udvekslingen med hjertets befriende ånd.

Dagsrytmen er først og fremmest en invitation. Den er ikke ment som en udefra kommende disciplin, men som et struktureret frirum, hvori hver enkelt deltager i overensstemmelse med sin naturlige værens rytme. At være tro mod sin egen væren er selve grundlaget for at kunne skabe bærekraft i det fælles.

Som udgangspunkt vil vi opfordre alle til at deltage i morgensamlingen, og hvad angår de øvrige samlinger at lytte til hvad der bedst fremmer ens indre flow og hvad der samtidig tjener den fælles resonans.

“At dele vores sande natur er det smukkeste vi mennesker kan give af os selv, til hinanden og til Jorden”

– Madhurima